En hypnoterapeut kan hjælpe dig fri af angst, nedsat selvtillid, eksamensangst, stress eller fobi.
Men hvordan virker hypnose? Læs svaret, og book et kvarters gratis rådgivning hos en uddannet hypnoterapeut. Kontakt mig på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål. Jeg er klar til at hjælpe dig.
Hvad kan hypnose hjælpe på?
Hypnoterapi kan blandt andet afhjælpe stress, generaliseret angst, eksamensangst, fobi og nedsat selvtillid.
Som uddannet hypnoterapeut anvender jeg hypnose og NLP til at arbejde med dit ubevidste sind, hvor alt er lagret. De fleste mennesker har nemlig udfordringer, der har rod i det ubevidste sind.
I hypnose er hjernen mere modtagelig for forestillinger og fantasier. Derfor er hypnoterapi en effektiv metode til at finde årsager til udfordringer og ændre følelser og overbevisninger, så det er nemmere at skabe positiv forandring i hverdagen.
Det er min erfaring, at netop kombinationen af hypnose og NLP virker bedre end psykoterapi alene.
Hvordan føles hypnose?
Hypnose er en behagelig tilstand, der føles lidt som en skøn dagdrøm. Når du bliver hypnotiseret, glider du ind i den tilstand, der kaldes trance. I trancen er du fuldt bevidst om det, der sker omkring dig. Du kan når som helst stoppe trancen og vende tilbage til din normaltilstand.
Mens du er i trance, guider hypnoterapeuten dig til at forestille dig den forandring, du ønsker dig i dit liv.
Måske ønsker du fx at gå til eksamen uden frygt – at tale til en forsamling med selvtillid – eller at tage ud at flyve med familien.
I trancen oplever du, hvordan det vil være at gennemføre din eksamen, tale eller flyvetur med succes. Din succesoplevelse hjælper dig til at overvinde angst og bekymring, så du kan gennemføre dit projekt og opleve den succes i virkeligheden.
Hvordan fungerer hypnose?
Under trancen kan du nemmere tilsidesætte den frygt, som holder dig tilbage fra at gøre det, du gerne vil have succes med.
Et eksempel:
Du er bange for at tale til forsamlinger, men du er nødt til det i dit job.
Under trancen siger hypnoterapeuten måske:
”Forestil dig, at du står foran en stor forsamling. Du er velforberedt. Du ved præcis, hvad du skal sige. Du elsker at tale om det, der interesserer dig. Da din tale er færdig, klapper alle.”
Til hverdag ville du måske ikke tro på det, hvis nogen sagde, du kunne blive en god taler.
Måske ville du sige: ”Det går ikke. Jeg har prøvet at tale til forsamlinger, men jeg bliver så nervøs. Jeg har været genert hele livet. Det er bare sådan, jeg er, og det bliver aldrig anderledes.”
Men fordi du er i trance lige nu, er du åben for budskabet. Du kan sikkert sagtens forestille dig, at du har stor succes som taler.
Og når du først har oplevet succesen i trance, kan du overvinde din frygt og skabe succes som taler i virkeligheden.
Hvor hurtigt virker hypnoterapi?
Det er forskelligt. Det afhænger af, hvem du er, og hvilket problem du kæmper med.
De fleste mærker en effekt allerede efter første gang.
Men det kan kræve flere sessioner at opnå varig forandring:
Mindre udfordringer som eksamensangst eller fobier kræver typisk 2-3 sessioner.
Udfordringer som stress, meget lavt selvværd eller generaliseret angst kræver typisk 4-5 sessioner.
Hvad koster hypnose?
Hypnose af voksne:
Første session: Afklarende forsamtale og hypnose koster 1400 kr.
Du skal forvente, det tager halvanden-to timer.
Alle sessioner ud over den første koster 1200 kr. og varer en-halvanden time.
Hypnose med SU-rabat:
Hvis du er studerende på SU, koster det 1000 kr. per session.
Hypnose af børn:
Alle sessioner koster 1200 kr. En session varer 45 min til 1 time.
Hvordan virker hypnose på børn?
Jeg har god erfaring med, at hypnoterapi kan hjælpe børn med en lang række udfordringer: angst, lavt selvværd, problemer med sengevædning samt mavesmerter, hvis lægen har konstateret, at smerterne er psykosomatiske.
Børn bruger deres fantasi meget livligt. De bruger alle sanser – det, de ser, hører, dufter, smager og mærker. Det hjælper dem til at glide ind i trance under hypnosen. Derfor opnår de ofte hurtigt gode resultater med hypnoterapi.
Hvad er forskellen på en hypnotisør og en hypnoterapeut?
En hypnotisør er showman, mens en hypnoterapeut er uddannet behandler.
Du har måske set hypnoseshow i tv, hvor hypnotisøren får folk til at sige som en kylling. Det kan være underholdende, men hypnosen fjerner selvfølgelig ikke fobi, stress, lavt selvværd eller angst.
Der er nemlig ikke trancen, der helbreder, men terapien. Trancetilstanden er hypnoterapeutens redskab til at hjælpe klienten med at skabe positiv forandring i hverdagen.
Hypnoterapeuter har en anerkendt uddannelse
Hypnoterapeuter har en anerkendt uddannelse som psykoterapeuter og hypnoterapeuter.
Jeg er selv oprindeligt uddannet sygeplejerske. Desuden har jeg en 4-årig uddannelse som hypnosepsykoterapeut.
Jeg er registreret i FaDP (Forening af Danske Psykoterapeuter).
Det betyder, at jeg er forpligtet til at videreuddanne mig løbende, så jeg altid har den nyeste viden om hypnose og psykoterapi. Desuden skal jeg selv superviseres af andre professionelle. Jeg har arbejdet med hypnose siden 2006. I dag underviser jeg i hypnose samt NLP på både grund- og masterhold på Psykoterapeutakademiet i Århus.
Fik du svar på: “Hvordan virker hypnose?”
Book et kvarters gratis rådgivning hos mig om hypnose i Århus. Læs mere om hypnose.